Min terapeutiske tilgang

“Jeg arbejder terapeutisk ud fra et helhedssyn på mennesket.”

 

Min terapeutiske tilgang er relationel og oplevelsesorienteret. Jeg lægger stor vægt på etablering af vores relation, for at skabe tillid og tryghed i samtalen, der gør at vi sammen kan udfolde det, du har på hjerte.

Samtalerne tager altid udgangspunkt i din situation, som du oplever den lige nu. Jeg giver dig ikke ”svarene” ud fra teorier eller modeller, men hjælper dig til at finde dem selv/i dig selv.

 

Terapi hvor hele kroppen er med

 Jeg arbejder terapeutisk ud fra et helhedssyn på mennesket. Det betyder at tanker, følelser og reaktioner i dig, bliver et væsentligt omdrejningspunkt for terapien. Jeg integrerer teknikker fra mindfulness til at understøtte dette – og husker i det hele taget at “få kroppen med”.

 

Mindful Movement

De gange det ønskes, supplerer jeg med det, jeg kalder “Mindful Movement”. Det er øvelser hentet med inspiration fra Bioenergetics (oprindeligt udviklet af den amerikanske læge Alexander Lowen), Peter A. Levine og Kundalini Yoga (lette krops- og åndedrætsøvelser).

 

Ikke alt kan “snakkes væk”

Det er ikke alt, der kan “snakkes væk” – og nogen gange kan det, der fylder, være opstået på et før-sprogligt niveau og/eller opleves så svært/skræmmende, at det er lettere at tegne – og tale om tegningen. Derfor anvender jeg også mindfulness baseret tegneterapi som et terapeutisk virkemiddel.

Jeg tilbyder hjælp til 

Individuel terapi

Individuel terapi er for dig, der er kørt fast og ønsker hjælp til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.

Familieterapi

Familieterapi er for jer, der ønsker at arbejde med relationer mellem familiemedlemmerne. Måske er der dårlig stemning, skænderier, konflikter mellem søskende?

Parterapi

Parterapi er for jer, der ønsker at vokse som par og vedligeholde eller genopbygge gode relationer – finde en ny balance i forholdet eller måske bare trænger til et ”par-tjek”.